| Når du har købt dit instrument skal det stemmes. Hertil skal du bruge tonen "A". Derfor skal du købe en stemmegaffel.
Således får du stemt guitaren:

Når du skal placere en finger på et bånd, skal du sætte fingeren ned i det nævnte bånd.
1. streng
Tonen "A" fra din stemmegaffel finder du på 1 streng, 5. bånd. Prøv det.
Når 1. streng og stemmegaflen er samme tone, stemmer 1. streng. Husk, at holde fingeren på det nævnte bånd, under hele stemningen af strengen.
2. streng
Du skal nu have stemt 2. strengen. Det gør du ved at trykke 2. strengen ned på 5. bånd. Slå tonen an og slå derefter 1. streng (som stemmer) an. 2. streng og 1. streng skal så være samme tone. Hvis de ikke er det, skal du dreje stemmemekanikken, som hører til 2. streng, indtil strengene stemmer.
3. streng
Når 1. og 2. streng stemmer. går du videre til 3. streng. Sæt fingeren på 3. streng i 4. bånd. 3. strengen skal så være samme tone som 2. streng. Drej stemmemekanikken, der hører til 3. streng, indtil de 2 strenge stemmer.
4-6. streng
Derefter 4. streng, 5. bånd, så 5. streng, 5 bånd og til sidst 6. streng, 5. bånd. Følg fremgangsmåden som ved stemningen af de foregående strenge.
Lyder det indviklet ?
Det er det nu ikke, og din lærer vil helt sikkert vise dig det igen og igen. Når guitaren er stemt, er du klar til at spille.
Pas på din guitar
Du skal behandle din guitar godt. Den må ikke ligge et sted, der er for varmt, koldt, fugtigt eller tørt.
Vi håber, at du bliver glad for at spille guitar, og er sikre på, at din guitar vil give dig mange gode oplevelser og hyggelige timer. Husk, at vi altid er parate med et godt råd, hvis du skulle få brug for det.
Held & Lykke ! |