TEST AF VIOLIN PICKUP AF JENS FALCK
Skal du have forstærket din violin, er der en række ting, du skal have på det rene.
- Skal du spille højt?
- Hvad spiller du igennem (forstærkeren/PA)?
- Hvilken violin har du?
- Hvad er du villig til at betale?
Siden skal man gøre sig klart, at hvis man forstærker violinens egen naturlige lyd op til at matche et moderne rockbands lydniveau, vil man hurtigt få tømt salen eller ende i et træ med violinen vredet rundt om halsen.
Sagen er, at hvor violinens egen akustiske lyd er så sprød og smuk på 10 meters afstand, er den skærende
modbydelig, når du hæver lydstyrken halvtreds til flere tusinde watt, hvilket forhåbentligt vil ske for de fleste håbefulde
før eller siden.
Vi skal derfor have forstærket et toneområde op, der ligger dybere end violinen egentlig er beregnet til, for at det bliver behageligt at høre på. Få frem, hvad man kan helt ned til under 2-300 hz. Altså masser af BUND!!
Nu er det bare sådan, at de fleste piezo og krystal transduceres stærke side ligger lige i det frekvensområde, som vi højtspillende violinister undgår for alt i verden. Derfor vrider vi i eq'en, fjerner toppen og booster mellemtonen, som går i selvsving så snart lydmanden forsøger at give dig lidt medhør på scenen. Kender vi turen? Nu til sagen:
Jeg ved ikke, hvad LR Baggs har brugt som udgangspunkt i deres violin picup. Piezo, krystal eller noget helt tredie.
Lige nu er det nemlig osse fuldstændig ligemeget.
Fakta er, at det er lykkes dem at lave et ufattelig godt produkt.
For her er mad nok til alle frekvenser, og det i rigelig grad.
Da jeg havde lavet et fornuftigt niveau (gain), skåret lidt i toppen og iøvrigt leget lidt med EQ i min BOSS ME 33
guitarprocessor, testede jeg for sjov min Barcus Berry til sammenligning med denne indstilling og blev noget overrasket.
Jeg kunne ikke høre den!!
LR Baggs har et output mindst 4 gange det niveau, jeg har været vant til. Toppen er ikke skinger og anstrengt,
som jeg er mere end forvænt med ved samtlige systemer jeg har hørt. Vel er den syntetisk, når man presser den, og dens sande karakter kommer til udtryk, men den tiltalende og til at styre, netop fordi der er masser af mellemtone og bund at give af.
D strengen kniber det altid at få frem: Det problem døjede de gamle violinbyggere med og nu i dag - lydmanden.
Det er altid den streng, der står og feeder. Jeg fornemmer her, at det er lykkes at få bunden til at "runde af" så D og G strengen blir' en smule fladere. Det muliggør endnu mere mellemtone boost på A og E. Her fik de endnu en stjerne for egalitet.
Nu er violiner forskellige, og det er vigtigt, at man står med en "blød" frem for en "sprød", når man skal investere i et system, der skal spille højere end akustisk.
Her er i hvert fald et rigtig godt bud på et sådant system. Ikke alene prismæssigt, men så sandelig osse når kvaliteten spiller en rolle. I'm In!!!
Jens Falck har 30 års erfaringer med elektrisk forstærkning af violinen dels fra folk/rock bandet Djurslandspillemænd, men også sit eget JensFalckBand, Hawks and Friends samt bl.a. Allan Olsen & Norlan.
Besøg www.jensfalck.dk |