Et par linjer om LR Baggs M1

Da jeg en eftermiddag i juli 08 tog min Gibson LG1 under armen og gik ind i Akustikken for at forhøre mig om pickupper, stiftede jeg for første gang bekendtskab med den magnetiske LR Baggs M1, til montage i guitarens lydhul. På få øjeblikke endte jeg med et impulskøb, og jeg blev en dimension rigere fra det ene sekund til det andet. Dels fordi det tog Anders mindre end 10 minutter at montere pickuppen, dels fordi min guitar fik sig en uventet lydfornyelse, da jeg kort efter kunne spille med pickuppen, og opleve min guitar med en spændende, anderledes, og absolut cool lyd.

I guitaren havde der i mange år nemlig siddet en Fishman Gold Plus pickup, som bare af en eller anden grund aldrig lød supergodt. Jeg vurderer i dag, at det ganske enkelt var guitaren, der ikke helt egner sig til Fishman løsningen. Det kan der være flere grunde til: Stol og stoleindlæg skal nemlig være i en overordentlig korrekt tilstand, førend det virker/lyder efter hensigten. En LG1, er en forholdsvis billig Gibson model, og altså en folkstyle guitar, der grundet sin relativ lille krop, samt ladder bracing inden i, ofte har en ret flad lyd. En lyd som dog hos akustiske blues og rootsguitarister er rigtig kærkommen og populær. Men med den pickup kørte det altså ikke helt, og en anden løsning havde længe trængt sig på.

Jeg bruger nu guitaren intensivt ude på jobs og den er trådt i karakter, som en fed lille bluesbox med en ny og absolut funky tone, der over al forventning fungerer i mit lille sanganlæg/setup. Pickuppens lyd/tone/klang er jo svær at sætte ord på, men for slide folket er her måske noget af det helt rigtige. Klar, lidt klokkeagtig og sådan lidt kælen i tonen. Der er vel en smule mere output i M1, men dette er til at håndtere. Pickuppen har desuden en meget ordinær reallyd. Dermed mener jeg, at man ikke skal bruge særlig lang tid på at lave eq. I mit sanganlæg er den sat i en kanal, hvor der faktisk kun er reduceret lidt diskant, og, that’s it. Jeg har selv skruet lidt på pickuppens magnet poler, for at finde frem til korrekt niveau for hver streng, og for at optimere en samlet egalitet. Dette er intet problem, og kan foretages af enhver. Det eneste man måske bør være opmærksom på, kan være feedback. Men det skal man stort set med al slags forstærket guitargrej, og sammenlignet med en Fishman, er M1’eren vel nogenlunde lige følsom overfor høj volumen, hvad enten denne stammer fra en høj monitor, eller guitaren selv. Hvis det er et problem, er M1’eren derfor endda udstyret med en lille bitte volumen kontrol, så man uden besvær kan regulere lydstyrke!

En mindre detalje som bør gøres opmærksom på er dog dette: Udover at gengive strengenes vibrationer magnetisk (akkurat som på en elektrisk guitar), så gengiver pickuppen altså også al slags stød, slag og bump, som man i kampens hede måtte lave under spil. M1’eren gengiver altså også resonans fra kroppen, og dette er faktisk en særlig feature for denne pickup, og noget af hemmeligheden bag evnen til at gengive noget af guitarens krop, om man vil. Udover at vænne sig til dette, er dette jo også noget man kan udnytte…

I mange år har jeg brugt en aktiv Fishman Gold Plus pickup i mine guitarer. Til brug på scenen, hvad enten Du står på den store scene eller foran det lille sanganlæg, er dette stadig en af de allerbedste løsninger, idet Din guitar lyder godt, lyder som sig selv, og ligner sig selv (selvom der er pickup indeni). Med en M1 sidder der altså nu pludselig en tingest i lydhullet på Din guitar, men også her har LR Baggs altså tænkt klogt, ved at designe en flot unit, der i farve sågar matcher enhver binding!

Hvis Du er den akustiske rytmeguitarist i et band hvor Du spiller/strummer D,G og A hele aftenen fordi Din Martin D28 skal lyde som en D28, ville jeg måske beholde Fishman løsningen. Spiller Du derimod fingerstyle og slide og f.eks. optræder solo, eller i små sammenhænge med Din blues, folkblues, roots etc., er dette her måske det helt rigtige for Dig.

Max Wolff

Læs meget mere om Max Wolff på www.maxwolff.dk.