| iMix er en kombination af iBeam og Element samt en miniature Class A FET preamp / stereo mixer.
Mellemtonen kan justeres både for iBeam og for Element - og bunden for iBeam - hvilket gør det let at finde den perfekte tone for enhver guitar.
iMix fjernbetjenes ved hjælp af Remote Control II, der monteres lige ved lydhullet uden at ødelægge dækket. Remote Control II giver mulighed for at styre master volume og mix - en stor fordel på scenen.
iMix er lavet til guitarister, som spiller i forskellige sammenhænge og på forskellige spillesteder. iBeam-pickuppen kan sammenlignes med verdens bedste studiomikrofoner, og Element tilbyder presence og stabilitet og sørger for, at du kan høres i et højt mix.
Elektronikken i forforstærkeren er af meget høj kvalitet og designet til at understøtte pickuppens egenskaber. Samtidig kan tonen justeres til den bedst mulige i den givne situation.
Hvis du ønsker fordelene ved en "Dual Source" lyd uden at skulle slæbe preamps eller andet gear ved siden af - for ikke at snakke om at lave et hul i din guitar til at installere en onboard preamp, så er iMix den ideelle løsning.
 |