|||||||||
Om Akustikken Martin Guitarer Amalio Burguet For Begynderen Spadedoktoren Akustikkens Lagerliste
Martin - Martin Demo - Aura™ - Prislister - Gold Awards
Strengesponsorater - Master Dealers - Martin Acoustic Shop - Martin Award
Michael Falch - Niels Hausgaard - Dúne - Neil Young - Elvis Presley

PAS PÅ DIN GUITAR - VINTERTIDEN ER KNASTØR!
Dette er tiltænkt som en god information om opbevaring af guitarer - specielt i vintertiden, hvor luftfugtigheden er meget lav.

Mange producenter bygger deres guitarer ved en luftfugtighed på ca. 47%, og det er ved denne luftfugtighed alle guitarer har det bedst.

Guitarer bør have en luftfugtighed på over 40%. Det er vores erfaring, at mange har svært ved at opretholde en tilpas høj luftfugtighed. Nogle gør noget ved det, mens andre desværre ikke anser det for nødvendigt og vigtigt.

Det er supervigtigt at holde øje med luftfugtigheden. SUPERVIGTIGT!

Akustikken kan således tilbyde en Caliber luftfugtighedmåler - se mere i Webshoppen »

Fugt kan meget enkelt tilføres ved at opsætte maskiner, der tilføjer lokalet fugt. Alternativt et fad med vand nær radiatoren.

Det mest fatale man kan udsætte en guitar for, er helt uomtvisteligt udtørring, i det hele guitarens konstruktion ændrer sig drastisk. Vi viser her skader opstået som følge af udtørring.


Normalt er guitarens dæk en anelse konveks (buler opad). Billede 1. viser et guitardæk, der har været udsat for voldsom udtørring og som følge heraf er dækket faldet sammen.
Udtørring har ført til, at dækket er faldet sammen
Billede 1: Udtørring har desværre ført til, at dækket er faldet sammen.

Som man tydeligt ser på billede 2, får gribebrættet også et "bump" mellem 14 og 16-17. bånd. Det sker fordi dækket falder ned og trækker gribebrættet op, da limningen mellem hals og krop ikke løsnes.

Disse ting er omtrent det værste, der kan ske for en guitar, og lader sig vanskeligt rette op!

Udtørring har ført til, at dækket er faldet sammen
Billede 2: Når dækket falder sammen får gribebrættet typisk en bule mellem 14-17 bånd.

Et andet og helt nomalt tegn på udtørring er, at båndene begynder at stikke ud på siden af halsen. Det sker fordi træet i gribebrættet trækker sig sammen. Det gør metalbåndene ikke og derfor mærkes de tydeligt.
Udtørring har ført til, at dækket er faldet sammen
Billede 3: Båndene stikker ud når gribebrættet trækker sig sammen.

Her ses endnu et eksempel på udtørring. Revner i dækket på langs af årerne.
Udtørring har ført til revner i dækket på langs af årene
Billede 4: Udtørring har ført til revner i dækket på langs af årene.

Også et klassisk eksempel på udpræget udtørring er en revne midt på dækket. Det er set mange gange og er altid et 100% sikkert tegn på udtørring.





Nu har vi vist dig de typiske tegn på udtørring og du kan nu tjekke din guitar for symptomer!

En revne midt på dækket - et klassisk eksempel på udtørring!
Billede 5: En revne midt på dækket - et klassisk eksempel på udtørring!

Akustikken

Akustikken v/Ole Abildgaard Thomsen
Frederiks Allé 140 · 8000 Århus C
Tlf: 86 12 60 34 · Fax: 86 12 60 09
akustikken@akustikken.dk
Est. 1982

Åbningsstider
Mandag-Fredag: 10.00-17.30
Lørdag: 10.00-14.00