Og musikeren skal også have værktøjet i orden; et ordentligt instrument skal give den nødvendige inspiration, så vi fortsat kan få god musik. Alle brugere af instrumenter ved, at der er en verden til forskel hvis instrumentet er af den slags der kælent kravler op på ens knæ, under hagen eller hvor sådan et ellers lokkende anbringer sig, når man har en ledig stund. Musikere kan have deres instrumenter fra mange forskellige steder, alt efter hvad de spiller på.

For guitarister gælder det, at der er et par fabrikater, som kan være pokkers svære at komme uden om, når drømmeinstrumentet skal bestemmes. Et af disse mærker kan købes i musikforretningen Akustikken, der ligger i Frederiks Allé i Århus. Og det er forretningens indehaver, Ole Abildgaard Thomsen, der filosoferede over dette emne i et af sine nyhedsbreve til sin kundekreds. Han er i det hele taget en mand af mange tanker, ham Ole. Ideen med at sende et brev med strøtanker til kunderne er ikke helt almindelig her i landet, men det kan meget vel have noget med det forhandlede produkt at gøre, og med de kunder der køber dem.

C.F.MARTIN
Ole importerer og sælger fra sin musikforretning blandt andet et af de mest eftertragtede mærker indenfor guitarer: Amerikanske C.F.Martin. I sit brev fra foråret skriver han for eksempel:

"Sangskriverne har alle dage haft guitaren som inspirationskilde når gode sange er blevet til. Lad os nævne den største af alle: Bob Dylan (adskillige HD-28 custom). Jeg har svært ved at forestille mig ham, skrivende, sidde på sengekanten uden at have sin (Martin) guitar tæt på kroppen.

Eller Van Morrison (D-35), Tom Paxton (M-38), Elvis Costello (0000-28), Woody Guthrie (D-18), Jimi Hendrix (D-45), Neil Young (D-45), Eric Clapton (000-42), Paul McCartney (D-28LH), John Hiatt (000-18), John Lennon (D-28), Paul Simon (OM-42PS), Bruce Springsteen (Koa Com), James Taylor (D-28), Tom Waits (00-18), Hank Williams (HD-28), J.J. Cale (D-28). Og jeg kunne blive ved".

For alle andre end ejere af Martin guitarer kan kombinationen af bogstaver og tal være uigennemskuelig, selvom man nok kan gætte sig til at de refererer til forskellige model-betegnelser. Men alle kan se at det er en imponerende kongerække, der her opregnes. Store sangskrivere inden for mange forskellige genrer har altså valgt at benytte sig af dette amerikanske ikon i udførelsen af deres håndværk.

At mange af de nævntes danske kolleger af høj eller mindre høj rang også sværger til de fine amerikanere, vidner en masse små indrammede håndskrifter med hilsner, digte og fotografier på væggene i Akustikken; Lilholt, Hausgaard, Krebs, og hvad de nu alle sammen hedder. Akustikken er leverandør til det danske hof af folk, der er noget ved musikken. Plus alle os andre.

HISTORIEN BAG
Vejen til de højere cirkler har været lang, og indimellem lidt broget. Ole A. Thomsen blev udlært som boghandler i 1979, og spillede guitar i sin fritid. Han havde ikke planer om at ville gå ind i musikbranchen dengang, fortæller han. Det kom som en pludselig indskydelse, det med at kombinere butiksuddannelsen og fritidsinteressen.

Så i begyndelsen af 1982 åbnede han sin forretning, fire trin ned ad en trappe i en hjørneejendom i Jægergårdsgade i Århus. Varelageret var mildt sagt ikke imponerende - lidt blokfløjter i solid plastickvalitet, stemmegafler og andre småting, og et lille udvalg af strengeinstrumenter af ubestemmelig herkomst. Næppe noget der kunne gøre byens veletablerede musikforretninger nervøse for ublu konkurrence, på et tidspunkt hvor markedet ikke ligefrem havde behov for endnu en leverandør til det lille klientel. Men Ole A. Thomsen er udstyret med en betydelig portion stædig vedholdenhed, og det kan meget vel være en af grundene til at Akustikken nu, godt 28 år efter den spæde start, er der endnu.

KVALITET
I 1986 fik han agentur på de dyre og eftertragtede Martin guitarer, og hele varelageret ændrede sig støt og roligt i retning af bedre kvalitet. Det der med kvaliteten har i det hele taget være en af de vigtigste forskelle på ham og de andre:

"Kvaliteten er ikke kun i de instrumenter man langer over disken. Kvalitet skal der også være i selve situationen, hvor man som forhandler skal hjælpe en ny kunde med at finde det rigtige instrument. Især hvis det drejer sig om en begynder, som er ude for at finde sig et instrument for første gang. Jeg mener, at min rolle i den situation er at hjælpe vedkommende uden om de mange faldgruber, der kan være. Det drejer sig ikke om, at jeg skal have prakket ham eller hende en dyr løsning på, eller benytte lejligheden til at komme af med et ellers usælgeligt instrument. Jeg føler i høj grad et ansvar, for hvis sådan en kunde får en dårlig start på sin, ja, vi kan da godt sige karriere, ved at købe det forkerte instrument, så er skylden min. Og for mig personligt er det meget, meget vigtigt at have en god samvittighed.

TILLID
Det er vel et spørgsmål om tillid. Hvis en kunde kommer til mig, og har besluttet sig for at bruge en sum penge på at anskaffe sig et instrument, så er det min opgave at hjælpe ham - eller hende - til at finde det bedst egnede. Det er ingen kunst at sælge en dyr guitar til en kunde, der kommer og ved hvad han vil have. Kunsten er at yde den nødvendige hjælp til den usikre, og ikke at prakke ham noget på. Hvis jeg gør det, vil han enten komme tilbage og give mig en masse bøvl. Eller han vil gå et andet sted hen næste gang. Eller måske helt opgive at begynde at spille, fordi instrumentet ikke giver ham hvad det skal. I alle tilfælde er det en dårlig udgang på en situation, som skulle være glad. God samvittighed over at have ydet den hjælp og service i ekspeditionen er nok det mest givende ved at være musikhandler.

Ofte er det en proces der strækker sig over længere tid - instrumenter skal prøves, man skal hjem og tænke lidt over det, så skal man ind og lige prøve en gang til, eller prøve en anden, eller man skal lige tale med banken (og kæresten), og måske sove på det. Men når så endelig beslutningen er taget, er det en glad kunde der går ud af forretningen med sin guitar. Sin guitar, ikke en guitar. En guitar er et meget personligt instrument, og det tager tid at vælge den rigtige.

Det er et valg jeg forstår, og jeg har ikke travlt med at få kunden til at beslutte sig, når den besværlige proces er gået i gang. Han får sig det rigtige instrument, og jeg får den gode samvittighed. Det har jeg det godt med."

AMALIO BURGUET
Akustikken sælger ikke kun guitarerne fra Martin, men har nu en bred vifte af instrumenter. Man kan i Akustikken finde klassiske guitarer, bygget af spanske Amalio Burguet.

"Det er instrumenter med den samme fornemmelse som Martin - de er bare så gennemførte, og nærmest oser af kvalitet." I det hele taget er det muligt at finde næsten alle typer af båndede strengeinstrumenter i forretningen, der sidste år flyttede til en ny adresse i Frederiks Allé. Med mere plads, flere instrumenter, og med bedre prøvemuligheder. Og stadig med lige så god tid som altid. Der er næsten altid folk i forretningen - kunder, der er midt i den svære, mavekildrende proces med at finde sit livs guitar, eller folk der bare kommer for at sludre, og se om der er noget nyt de skal se at få ført på ønskesedlen. Og folk, der bare kiggede indenfor "fordi der var lys". Alle får tilsyneladende samme behandling, hvadenten det drejer sig om afhentning af en Martin til 30.000, eller om et par der skal bruge godt en times tid til at beslutte sig for et sæt strenge til 100 kr.

ANDERS ABRAHAMSEN
I forretningens guitarværksted, der både i de gamle lokaler og nu i de nye ligner et bombenedslag, arbejder Anders Abrahamsen. Han er en habil reparatør, og han har været ansat i forretningen næsten fra starten. Han og Ole har begge den der velgørende air af god tid omkring sig. Måske er den medfødt, måske er den tillært - det er nok mere sandsynligt -, men stemningen tager farve af den. Gæster på Tønder Festivalen vil også kunne træffe de to i instrument-teltet, som Ole i flere år har været koordinator af.

HVAD ER DET DER ER SÅ SPECIELT VED AT SIDDE OG KLIMPRE LIDT PÅ EN GUITAR?
"En guitar er jo mere end bare et instrument. Når man sidder med en guitar, sker der noget magisk. Man sidder ikke bare og spiller, vel. Man fintænker over tingene, lader fingrene og hjertet tale sammen. Og tænk på de sange der er kommet ud af det igennem tiden, fra blandt andre dem der er nævnt i nyhedsbrevet. Sangskriverne har sat mange ting på plads i mit hoved - det er en meget inderlig stemning, og sangene fortæller mig hvordan jeg har det. Jeg ved ikke om sangene var blevet de samme hvis de havde spillet blokfløjte, harmonika eller trompet. Jeg kan bare ikke forestille mig det".

DEN DÉR VENLIGE TÅLMODIGHED, ER DET EN LIVSHOLDNING?
"Det er det i forbindelse med ekspeditionen. Men ellers har jeg en idé om at man ikke skal tage noget for givet. Tingene sker ikke af sig selv, og man skal ikke lade andre tage sig af at styre ens liv fordi man ikke selv gør det. Jeg har et skræmmebillede på hvordan jeg ikke vil have at mit eget liv skal være. Det er en linje fra Bob Dylan's sang "Change", hvor han siger "don't get up, gentlemen, I'm just passin' thru". Sådan skal mit liv ikke være".

- Siger Ole Abildgaard Thomsen, og giver et af sine karakteristiske varme, venlige og ironiske smil. Han er ikke bare på gennemrejse. Kig selv indenfor i Akustikken, hvis du kommer forbi, og se selv efter. Der er, blandt meget andet, hygge af en vis kvalitet.